Russere og andre charterturister
Vores hotel i Phan Thiet (eller rettere Mui Ne, som den langstrakte kyst hedder) er utroligt flot. Bygget i gode træmaterialer, og rene og flotte pools. Men hotellet viser sig at have rigtig mange russiske gæster. Og som alle andre charterturist steder giver en samling af samme nationalitet på samme sted en mentalitet, som ikke udøver særlig respekt for den lokale befolkning. Det er nok det samme om det er Larsen Rejser på Mallorca med danskere, for mange englændere eller amerikanere på ét sted, men en vis herrementalitet udvikles, som er rimelig ucharmerende.
På vores tur hidtil har vi været heldige primært at bo på hoteller med varierede nationaliteter, og både i Hanoi og Saigon var der mange østasiater på hotellerne, i Saigon var der også en del forretningsfolk. Desuden har vi yndet at søge mod lokale restauranter frem for internationale og det virker således meget voldsomt at komme til et rent turist område med primært russere og europæere. Selv skiltene er på russisk og det er ikke de rige og veluddannede russere vi ser, men mere almindelige russere. De råber og skælder ud, og køkultur, som jeg troede var opfundet i Rusland, har de åbenbart glemt efter Glasnost perioden. På den positive side kan dog tilføjes, at vi ikke længere i den grad græmmes ved synet af vores lidt for buttede kroppe, da det vi ser, kan være langt værre.
Jul
Det virker meget besynderligt at opleve juleudsmykning og julemusik i et overvejende buddhistisk land. Det er uden tvivl for at tækkes de mange (hovedsagelig) kristne turister, men der findes dog også et voksende kristent mindretal, primært sydpå i og omkring Saigon. I Hanoi spurgte vi til jul, og hvem der fejrer det, og svaret var ”de unge fejrer jul”, hvilket undrede os lidt, men de unge vil jo gerne følge med vesten og adopterer alle skikke, herunder kristne skikke, der ikke er i overensstemmelse med deres egen religion.
Samtidig virker det jo for os norboere skævt at fejre jul i 30 graders varme, men det må jo være det samme i Californien eller på Grand Canaria, hvor der også er varmt i julen, men når udsmykningen indbefatter sne, isbjørne og andre sne relatere emner, så virker det malplaceret. Så må man da opfinde sine egne symboler, der passer til den virkelighed man er i.
På vores hotel i Phan Thiet (Mui Ne) har de viklet rødt og grønt bånd omkring palmestammerne og udenfor hotellet er opstillet et helt lille snelandskab med en syngende julemand, der begynder hver gang man passerer!
Som dansker med hang til levende lys og træmaterialer og enkel stil er det nok bare ikke det, vi vil betegne som ”god smag” 🙂
For vores lille familie virker julen meget langt væk. Så langt at Nanna havde glemt at det var 3. søndag i advent og mulighed for en gave i julesokken – jo, julemanden kommer også til Vietnam. Vi skraber troskyldigt vores Quick kalendere, og så kan vi da følge datoen, men ofte er vi 2-3 dage bagud.